2 gange årligt holder vi arbejdsdag for alle forældre. Det er så vidt muligt altid 3. lørdag i maj og 3. lørdag i september.

Dagen starter omkring kl. 9 og fortsætter til ud på eftermiddagen. Det er altid en meget hyggelig dag, hvor man udover at få lavet en masse arbejde også får lejlighed til at mødes med de øvrige forældre.

Nogle børn har foreslået, at det i stedet skulle hedde ‘Arbejdsfest’, for det er virkelig en fest, hvor børn og voksne arbejder og hygger sammen. Og en dejlig stolthed giver det, når forældre og børn i tiden derefter kan minde hinanden om, at det var netop dén gynge eller dét legehus, vi ‘ordnede’ sammen på arbejdsdagen.

Her kan du se billeder fra den seneste arbejdsdag.